Løn
Kontering af løn
Konteringsændring
Ved varige konteringsændringer skal du fremover udfylde nedenstående blanket, denne skal sendes til sædvanlig sagsbehandler hos servicecenterene. Ændringer i fast kontering kan foretages med tilbagevirkende kraft til starten af aktuelt finansår.
I skemaet er der mulighed for at lave en fast afvigende kontering på en procentdel af den løbende løn.
Omkontering af lønudgifter
Vi har valgt at udfærdige et standard bilag, som skal benyttes ved omkonteringer.
Dette bilag er lavet for at undgå misforståelser, sikre ensartethed i indberetningerne, sikre original attestation og hjælpe til en hurtigere behandling.
Udfyldelses af bilag
Via tabulatortasten kommer man igennem alle de felter, der skal udfyldes.
Husk at påføre navn og telefonnummer, så vi har mulighed for at kontakte ved eventuelle tvivlsspørgsmål.
Vi oplever ligeledes at mange udfylder med arterne 1811XX og 2232XX, da transaktionslisterne bruger disse koder ved AER og ATP. I stedet skal disse to beløb slås sammen med den almindelige løn og omkonteres som en sum via art 1811XX (på arter som ender på 05, 10, 17, 27, 37, 38, 39, 57, 77 eller 87).
Derved kan I både spare tid og kræfter på antallet af omkonteringer. Pension etc. skal også lægges oveni, hvis man ønsker det frikøbt.
Skulle du sidde med omkonteringer for flere måneder kan disse også lægges sammen, idet posteringen bliver bogført i den periode, hvor Lønkontoret indberetter den.
Der er lønkørsel to gange månedligt og ændringen kan ses ca. medio og ultimo.