Spring til indhold

Principper for kompetenceudvikling på AAU

Principper for kompetenceudvikling på AAU tager afsæt i AAUs strategi, Viden for Verden. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere skaber sammenhæng imellem AAUs strategiske mål og kompetencebehov, og medarbejderens egne forventninger og ønsker til karriere og arbejdsliv. Det skal være attraktivt at arbejde på AAU.

AAU's kompetencestrategi

Det skal være enkelt at arbejde med kompetenceudvikling på AAU. AAUs kompetenceudviklingsindsats er derfor baseret på fem principper, som rammesætter, hvordan du planlægger og gennemfører kompetenceudvikling på AAU.

Principper for kompetenceudvikling

  1. 1

    Kompetenceudvikling på AAU er udvikling af forskningsmæssige, pædagogiske, administrative og ledelsesmæssige kompetencer og foregår på både individuelt, gruppe og organisatorisk niveau med forskelligt indhold og perspektiv.

  2. 2

    Kompetenceudvikling defineres som "udvikling af viden og færdigheder” i forhold til arbejdsmæssige udfordringer samt evnen til at handle kompetent i bestemte situationer.

  3. 3

    Kompetenceudvikling er et fælles anliggende, hvor ledelse og medarbejdere sikrer, at såvel AAU’s behov som medarbejdernes faglige, personlige og sociale udvikling imødekommes.

  4. 4

    Kompetenceudvikling besluttes, planlægges og finansieres lokalt af den enkelte enhed med fokus på prioritering af tid og ressourcer til kompetenceudviklingen.

  5. 5

    Kompetenceudvikling drøftes årligt i de lokale samarbejdsudvalg ud fra et bagudrettet og fremadskuende perspektiv.

Du kan læse mere om AAUs forståelse af kompetenceudvikling, ansvars- og rollefordeling ift. kompetenceudvikling, samt hvordan du sikrer relevant kompetenceudvikling ved at arbejde strategisk og systematisk med kompetenceudvikling i Principper for kompetenceudvikling på AAU.

Kontakt

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Skriv en mail til Trivsel og Udvikling
trivselogudvikling@adm.aau.dk