Spring til indhold

Rekruttering

Stillingsopslaget

Når vi arbejder med unbiased sprogbrug, er det fordi undersøgelser viser, at vi mennesker er fulde af forestillinger, forudindtagethed og ubevidste forventninger. Vores bias er med os på godt og ondt. Med tiden bliver vores bias en slags værktøj, vi bruger for hurtigere at kunne nå til en konklusion eller handling. Det kan også betyde, at vi har svært ved at se alternativer, når vi f.eks. rekrutterer nye medarbejdere. En øget bevidsthed på bias er derfor vigtig i debatten om ligestilling, diversitet og inklusion.

Nogle stillingsannoncer bliver ekskluderende på forskellige parametre, uden at man som organisation nødvendigvis har overvejet konsekvensen. Andre ord er nødvendige, fordi stillingen reelt kræver f.eks. en specifik  erfaring. Det vigtige er derfor at gøre sig klart, hvilken effekt de enkelte ord har på forskellige målgrupper - og så vidt muligt åbne sit sprog nok op til at være unbiased. Dette kan føre til, at ansøgerfeltet også åbner nok op til, at organisationen kan blive positivt overrasket.

Samtidig handler det også om at være præcis nok i sin kommunikation og faktisk bede om de absolut vigtigste kvalifikationer, så man ikke spilder kandidatens og sin egen tid på noget, som ikke er et match.

Nedenstående sætninger og ord må som udgangspunkt GERNE bruges i stillingsopslag. Det vigtigste er at være opmærksomme og overveje konteksten, når I formulerer jer. Ekskluderer I profiler, I gerne vil høre fra? Eller er der profiler, som I ikke fanger?

Floskelliste
3 eksempler på omskrivning af floskler
Sprog og indhold
Skabelon til stillingsopslag
Stereotypiske ord og ubevidst bias i stillingsopslaget

Kontakt

Ved spørgsmål kontakt dit lokale HR-Partnerteam